Takk for info

Ref.: Bunkersanlæg ved Hulvejen i Esbjerg, beliggende mellem byen og havnen. Hovedkvarter for den tyske marine blev indrettet i det nu nedrevne hotel Royal, for siden at blive flyttet ned i bunkersan-lægget ved hulvejen. Størst af bunkerne var Marko I (Bunker T), der ligger dybt under havneadministrationen godt beskyttet af de store jord- masser. Regelbau V193 med en en betonmasse på 2144 m3. Facaden ud mod hulvejen har to panserlukkede indgange, der blev nærsikret af en 40 mm maskinkanon, opstillet i en flankestilling. Passagen gennem gassluserne fører ind til bunkerens indre rum. Gassikring- og klimaanlæget sikrede temperatur og ren filtreret luft. Elværket sikrede mod strømsvigt. Derudover var der køkken, kantine og toiletter .Bunkeren fungerer i dag som Marinestation Esbjerg. I bunkeren, der var gassikret, er der bevaret fosforiserende maling i et rum, der blev brugt til telefonomstilling. Selv om lyset gik ud, kunne man på grund af malingen stadig se til telefonomstillingen. I bunkeren blev der indplottet trafik på havet. Informationerne gik videre til hovedkommandobunkeren Ugruko i Strand- skoven. De benyttes i dag, begge af HVF 131